Hilsen fra PIU-elev i Stuttgart: 

Helt vild med Tyskland

 

 

Hilsen fra Tyskland fra tidligere HHX-elev Christoffer Kobberø, Daimler i Stuttgart:

Jeg arbejder ved Daimler AG. Daimler AG befinder sig i branchen for produktion af biler og andre transportmidler. Selskabet beskæftiger 300.000 mennesker, omsætter for 167,4 MIA EUR (2018) og er en meget spændende arbejdsplads.

Daimler AG ejer brands som Mercedes Benz, SMART, SETRA, Freightliner, Western Star og mange flere. Dertil kommer en række finansielle selskaber.  

Jeg bor i et kollegieværelse i et lejlighedskompleks for studenter i den nordvestlige ende af Stuttgart (Bad Cannstatt). Her har jeg et rum med seng, spisebord, et lille køkken, tv, klædeskabe og adgang til eget toilet og bad.

Mine arbejdsopgaver går hovedsageligt ud på at understøtte mine kolleger, hvor det er muligt. Jeg sidder i after sales under afdelingen “ExFa” (Execution Factory).

Her producerer vi rollouts af diverse koncepter og produkter til Mercedes Benz bilerne og forhandlerne. Vi sørger altså for at implementere de nye tiltag, som product management søsætter.

Mine konkrete opgaver er udvikling af diverse excel-ark til rapportering, fremstilling af grafisk materiale (photoshop/illustrator), deltage i møder i afdelingen og skype-møder med alle verdens forskellige landeinddelte markeder, når disse skal briefes om nye rollouts eller holdes opdateret med information.  

Den hyppigst anvendte kompetence jeg har lært fra mine tre år på HHX SCU er uden tvivl tysk. Koncernsproget er tysk, og alle mine kolleger taler tysk.

Dernæst benytter jeg mig meget af mine kompetencer for Excel og andre IT-færdigheder som tidligere nævnt. Da arbejdsopgaverne i min afdeling i høj grad består af tilvejebringelse af nye koncepter og produkter, er vores innovative evner naturligvis også ofte i brug.

Færdigheder som matematik, virksomhedsøkonomi, afsætning, inernational økonomi, samfundsfag, kulturforståelse og engelsk er allesammen fag, jeg benytter mig af på et mere indirekte og intuitivt niveau i min hverdag. 

I min fritid spiller jeg gerne tennis med en af mine danske PIU-kolleger en gang om ugen. Derudover følges jeg med to af mine rigtig gode tyske kolleger til klatring to gange om ugen. Jeg nyder også at bruge lang tid på madlavning, så oftest er det på hovedet i seng efter en begivenhedsrig dag.

Når jeg til august kommer hjem fra Stuttgart, vil jeg gerne tage min værnepligt.

Dernæst står den formentligt på en universitetsuddannelse (HA/HD), men også trainee-vejen frister mig. Mulighederne er mange, og jeg holder mit sind åbent for inspiration.

En ting er dog sikkert.

Jeg er HELT VILD med Tyskland og vil uden tvivl bringe mine tyskkompetencer i spil i min fremtidige karriere. Et PIU-ophold kan kun anbefales!

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.