SCU skruer op for den grønne omstilling

Æbleskrog ned i ’Grønt affald’, og Cola-dåser ned i ’Pant’. Fremover skal elever og ansatte på SCU sortere affald på en ny og bæredygtig måde.

Derfor er skolens pedelafdeling i fuld gang med at montere nye affaldsbokse i både klasselokaler og fællesarealer.

Her skal affaldet sorteres i fire forskellige kategorier: Papir. Pant. Restaffald. Grønt affald.

Det nye affaldssorteringssystem er i tråd med FN’s Verdensmål, der også er en del af SCUs overordnede strategi frem mod 2024.

Skolen har nemlig besluttet at sætte fokus på fire konkrete verdensmål. Et af dem er mål nummer 12 om ”Ansvarligt Forbrug og Produktion”. Her er affaldssortering fremhævet som et vigtigt led i den bæredygtige omstilling.

- Vi forsøger hele tiden at finde nye og smarte løsninger, så vi kan være med til at tage hånd om Verdensmålene og bidrage mest muligt til den bæredygtige omstilling. Vores nye sorteringssystem sikrer, at både elever og ansatte er med til at gøre en forskel, og så ser det samtidig pænt og ensartet ud på hele skolen, siger SCUs direktør, Pia Marlo.

Ud over affaldssortering har SCU også mindsket sit papirforbrug, og skolens kantine har fokus på ’nul madspil’. Derudover har SCU blandt andet omlagt sit strømforbrug, så det kun kommer fra vindenergi.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.