SCU er med til at sætte ny danmarksrekord i fuldkorn 

Kantinen på SCU går all-in på fuldkorn og skifter fredagsburgeren ud med grove tortillas på Årets Fuldkornsdag den 17. januar.


Kantinen på SCU i Skanderborg skal være med til at sætte danmarksrekord i fuldkorn. På Årets Fuldkornsdag den 17. januar vil kantinen derfor udelukkende servere fuldkornsretter til elever og ansatte.

- Den dag har vi mulighed for at give den fuld gas på fuldkorn. Vi gemmer de andre produkter væk og skifter fredagsburgeren ud med fuldkornstortilla, og buffeten bliver proppet med salater med kerner og fuldkornsbrød, siger kantineleder på SCU, Torben Mølgaard.

Årets Fuldkornsdag er et landsdækkende initiativ, hvor flere virksomheder, kommuner, supermarkeder, bagere, biblioteker, kantiner, skoler, ældrecentre, diætister, daginstitutioner og julemærkehjem sætter fokus på fuldkorn.

- I år er interessen så stor for at medvirke, at SCU kan være med til at sætte danmarksrekord. Årets Fuldkornsdag 2020 bliver større end nogensinde før. Med deltagere i 95 ud af landets 98 kommuner sætter dagen ny deltagerrekord, siger Rikke Iben Neess, der er kampagneleder for Fuldkornspartnerskabet, der står bag Årets fuldkornsdag.

 

Fuldkornspartnerskabet har siden 2009 arbejdet for at få danskerne til at spise flere fuldkornsprodukter. For kantinen på SCU er det naturligt at have sunde og grove retter på menuen.

- Kantiner har generelt et stort ansvar for at tilskynde elever og personale til at spise en sund og varieret kost. Samtidig har vi her på SCU særligt fokus på FN’s Verdensmål om sundhed og trivsel, og derfor er det oplagt for os at være med på fuldkornsdagen, forklarer Torben Mølgaard, kantineleder på SCU.

Fuldkorn betyder, at hele kornet er med, også kimen og skaldelene, hvor de fleste fibre vitaminer og mineraler sidder. Hvede, rug, havre og byg er de mest kendte fuldkornstyper.

Ifølge Megafon er danskernes mest populære fuldkornsprodukter rugbrød, havregryn, grød, müsli og knækbrød. En dansker spiser i gennemsnit 82 gram fuldkorn om dagen.

SCU har særligt fokus på FN’s Verdensmål om sundhed og trivsel, og derfor er det oplagt for skolens kantine at være med på fuldkornsdagen, forklarer Torben Mølgaard, kantineleder på SCU.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen

Læs mere om cookies