Lectio Håndbog

28.

juli

2020

Header Grafik Subpage Header Grafik Subpage

Praktik i udlandet i en corona-tid: Det har været lærerigt

Haandhygiejne A4 Sh Tysk Haandhygiejne A4 Sh Tysk

HHX-student Daniel Jensen har det seneste år været i praktik i München. Det er ikke gået helt som forventet på grund af corona, men han har alligevel fået så meget erhvervserfaring, at han nu vil i gang med at studere HA i Europæisk Business. Her er en personlig update fra München.

Af Daniel Jensen, HHX-student, PIU-elev (Praktik I Udlandet) hos Zooplus i München

Først og fremmest har jeg det godt hernede - trods personlige omstændigheder og COVID-19. Coronavirussen har klart haft en negativ påvirkning på mit ophold hernede i München.

Det har begrænset socialiseringen blandt andre PIU-praktikanter eller muligheden for at kunne tage hjem på ferie i Danmark. Dermed har de sidste par måneder været særligt præget af ensomhed og isolation.

Jeg har dog altid forsøgt at se på det positive og gøre det bedste ud af omstændighederne - jeg ville i hvert fald se det som et stort tab, hvis jeg gav op. Heldigvis har det været muligt for mig at kunne arbejde hjemmefra på min arbejdscomputer, hvilket har gjort tiden lidt hurtigere. 

Når jeg ser tilbage på forløbet, kan det siges at have været et meget lærerigt år, hvor jeg har stiftet kendskab til mange forskellige arbejdsområder og arbejdsværktøjer - særligt inden for Online Marketing, hvor jeg tilmed har opnået en vis viden.

Mine arbejdsopgaver et meget blandet, men det jeg finder mest interessant er, at markedsføre Zooplus' produkter gennem brug af Google Ads, Google Shopping & e-mails.

Samtidig har året gavnet mig på den personlige plan, hvor jeg i dag ser mig selv som værende en mere selvstændig og ansvarsbevidst person. Jeg har altså opnået et godt mix af både faglige og personlige kompetencer.

Erhvervserfaringen i udlandet har uden tvivl bidraget til, at jeg har fået en god indsigt i, hvordan virksomheden opererer på tværs af markeder i Europa, samt hvilke udfordringer, der kan være forbundet med det. Derudover har jeg opnået et godt kendskab til forskellige reguleringer, direktiver og andre retsakter i EU.

Med den erfaring og brugbare viden, jeg har tilegnet mig under min virksomhedspraktik, er mine kompetencer forberedt og styrket til studiestart på HA i Europæisk Business. (Det studie jeg gerne vil ind på).

Jeg ser bacheloruddannelsen HA i Europæisk Business som en unik indledning til min karriereplanlægning. Jeg føler, at uddannelsen tilbyder mig et udvalg af fokuspunkter, som jeg ikke synes, andre uddannelser opfylder.

Det, der interesserer mig ved særligt ved uddannelsen er, at fokusset er rettet mod EU og de europæiske forhold.

Afgørende for mit valg af studie har været præget af muligheden for at kunne anvende viden fra min uddannelse i praksis, hvilket denne uddannelse giver mulighed for på 5. semester. Det er i hvert fald et ideelt scenarie for udviklingen af mine kompetencer. 

Mine fremtidsplaner efter universitetet er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt. Jeg har dog en stærk forventning om, at jeg gerne vil arbejde inden for internationalisering af danske virksomheder, med fokus på det europæiske marked. Disse målsætninger er klart noget, som jeg føler, at uddannelsen vil biddrage positivt til.

Det var lidt om mit ophold hernede i München og mine fremtidsplaner.

Mvh Daniel