Tyskland trækker:
Ni HHX-elever i praktik hos tyske virksomheder

Ni afgangselever fra HHX rejser til august 2021 til Tyskland. I et helt år skal de arbejde i tyske virksomheder.

Eleverne benytter sig af SCUs talenttilbud om Praktikplads I Udlandet – i daglig tale forkortet til PIU. Det er et tilbud for elever, som netop har fået studenterhuen på.

Her kan du møde fem af de ni PIU-elever og blive klogere på, hvorfor de vælger et år i udlandet.

 

Ida Marie Nielsen, Siemens, Nürnberg

"München er en fantastisk by, især kulturelt, så jeg glæder mig til at komme ud i verden og opleve en anden kultur. Samtidig er Infinion en god, international virksomhed, og jeg ser virkelig frem til at forbedre mit tyske og få et internationalt netværk. Jeg skal blandt andet arbejde med digital markedsføring, og det bliver sjovt at afprøve det teoretiske fra HHX i praksis i en tysk virksomhed. Karrieremæssigt fremover vil det også være supergodt at være flydende i tysk".

Victoria Bliddal, Infinion, München 

"Under jobsamtalen med Siemens fik jeg et supergodt indtryk af arbejdspladsen, som jeg også har fået anbefalet fra en veninde. Jeg skal arbejde med HR og administrative opgaver, og jeg glæder mig rigtigt meget til at komme afsted. Fremadrettet vil jeg gerne uddanne mig inden for det tysk-relaterede område, og derfor vil PIU-opholdet hos Siemens være et godt springbræt, som jeg kan bruge, når jeg kommer tilbage til Danmark".

Tobias Vestergaard Nielsen, Canbolat, Würzburg

"Canbolat sælger udstyr til hjemmet på blandt andet Ebay og Amazon, og jeg kommer til at arbejde med salg og markedsføring. Virksomheden har også planer om at starte op i Danmark, så her kan jeg komme til at spille en rolle, og det bliver megaspændende. Jeg har valgt at tage af sted, fordi jeg gerne vil blive bedre til tysk og forbedre mine muligheder i erhvervslivet, men også fordi jeg gerne vil ud i verden og have nye indtryk og oplevelser".

Kasper Kousgaard Rasmussen, Infinion, München

"Hos Infinion skal jeg blandt andet arbejde med styring af produktion, statistik og optimering af opgaver. Mit mål med opholdet er helt klart at lære tysk og få virksomhedserfaring, som jeg kan bruge i forbindelse med en videregående uddannelse. München er bare en fed by, som kun ligger en times kørsel fra et skisportssted, og det bliver godt at komme ud og opleve verden, møde en masse nye mennesker og lære den tyske kultur at kende".

Marius Kühle, Infinion, München

"Hos Infinion bliver jeg assistent for innovationsdirektøren og får mange forskellige opgaver. Jeg skal for eksempel hjælpe ham med præsentationer og analysere data. Efter HHX vil jeg gerne have et sabbatår med mening, og derfor er det fedt med PIU og et år i udlandet. Mit mål er at lære flydende tysk, som vil være en kæmpe fordel for mig, når jeg senere skal søge ind på en videregående uddannelse, og det vil også være med til at gøre mig mere eftertragtet på arbejdsmarkedet".

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.