Matilde skal i praktik hos Siemens i Tyskland

 

 

Matilde Damgaard har altid drømt om at bo og arbejde i udlandet. Til august går drømmen i opfyldelse, når hun som PIU-elev skal arbejde hos Siemens i Nürnberg.

 

Den første weekend i august rejser Matilde Damgaard til Nürnberg i det sydlige Tyskland. Her flytter hun ind i en lejlighed sammen med to andre piger, der også skal være i praktik hos Siemens i et helt år.

- Jeg glæder mig bare så meget. Praktikken fylder lige så meget for mig som sidste skoledag, eksaminer og dimission. Det ligger hele tiden i baghovedet, bemærker hun.

Matilde Damgaard er en af de HHX-elever i Skanderborg, som benytter sig af SCU’s talenttilbud om Praktikplads I Udlandet – i daglig tale forkortet til PIU. Tilbuddet er for elever, som efter 3.g har mulighed for at søge praktikplads i enten Tyskland eller England.

- Jeg har bare altid drømt om at bo i et andet land, så det er mega fedt. Det tiltaler mig at lære verden at kende, at komme til at stå på egne ben, at bo og arbejde i et land hvor tingene foregår på en anderledes måde, og samtidig forbedre mit tyske, siger Matilde.


Trygt med PIU

Matilde Damgaard er glad for at få muligheden for at komme til udlandet via PIU-ordningen.

- Ellers tror jeg ikke, at jeg var kommet afsted allerede nu. PIU gør det helt klart nemmere, og det er mere trygt med skolens støtte i ryggen. Og det er mere sikkert i forhold til at blive ansat i en udenlandsk virksomhed, understreger Matilde.

Drømmen om udlandet begynder allerede at tage fart i starten af året, hvor Matilde sammen med flere andre PIU-elever er på en ansættelsestur til Sydtyskland.

Her er hun til samtale hos tre forskellige virksomheder, hvorefter både elever og virksomheder udpeger deres første prioritet. Siemens var Matildes førstevalg og omvendt. Efterfølgende laver PIU-udvalget en matching, og tre uger senere får eleverne besked om udfaldet.

- Jeg ventede og ventede og tjekkede mails hele tiden, og lige pludselig kom beskeden om, at jeg havde fået praktikplads hos Siemens. Jeg løb bare ind til de andre i klassen og skreg jubiii, fortæller Matilde.

Hun har for nylig mødtes med de andre danske PIU-elever, som også skal arbejde i Nürnberg, for i fællesskab at få styr på forsikringer, kontrakter og værelsesfordeling, inden de tager afsted.

 

Handler også om gå-på-mod

Første arbejdsdag er 12. august, og Matilde glæder sig til at arbejde og forbedre sit tyske hos Siemens, hvor der udelukkende kommunikeres på tysk. Hendes gode råd til andre elever, der drømmer om at blive PIU-elever, er at springe ud i det og ikke lade sig begrænse af sproglige barrierer.

- Man skal ikke lade sig skræmme, hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens tyske er godt nok. De udenlandske virksomheder laver en helhedsvurdering af dig, så det handler ikke kun om, hvor god man er til sproget, men i lige så høj grad også om andre kompetencer som for eksempel gå-på-mod, siger Matilde.

Matilde Damgaard ved endnu ikke, hvad der skal ske, når praktikperioden i Nürnberg slutter i august 2020. Hun overvejer at læse erhvervsøkonomi og projektledelse og drømmer om at blive i udlandet.

Gute Reise und Gute Arbeit Wunsch!

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen

Læs mere om cookies