HHX-drengenes egen reportage fra DM i fodbold

HØJE FORVENTNINGER
Fløjten lyder, indersiden rammer bolden. En solid aflevering sætter første kamp i gang mellem Skanderborg og Grenaa. De kampklare støvler flænser plænen, så græsset og små jordklumper hænger i luften efter spillernes løb som splinterne fra en granat. Sådan skydes dette års handelsskole fodbold i gang.

Solide afleveringer på tværs af banen holder spillet i gang for Skanderborg, og Grenaa følger ikke trop. Særligt én aflevering med luft under skiller sig ud. Det er den, der bliver tæmmet af Frederik Bachs brede brystkasse. Bolden falder til jorden, og en medspiller fra Skanderborg giver den det endelige tryk, så den bryder lydmuren og går direkte i kassen. 1-0 til Skanderborg i pausen. Træner Skibsted er ved godt mod i denne halvleg. Lidt udskiftninger hist og her til anden halvleg, så alle spillerne holdes varme. Anden halvleg starter skidt ud for Kevin Johansen, som efter få minutter går fra offensivt spil til at skulle lave en hurtig defensiv vending, som giver et smæld i venstre baglår.

Kevins dag slutter desværre her, og Kristoffer Elvang bliver skiftet ind og spiller solidt trods den fulde spilletid uden pause i denne kamp. Den dårlige start for Kevin i anden halvleg ser ud til at smitte af på resten af holdet. Desværre hænger de gode afleveringer ikke ved, og Skanderborg taber store dele af spillet i denne halvleg. Grenaa får scoret efter små 10 minutter, og igen efter 15 minutter må Andreas Olesen i kassen bukke under for Grenaas stridsvogn. Kampen bliver fløjtet af, og Grenaa vinder med 2-1. 

NEDERLAG PÅ NEDERLAG
Anden kamp starter som første kamp sluttede. Dårligt spil og intens stemning de 2 hold i mellem. Den internt intense stemning på Skanderborg-temaet og Skibsteds skingrende brøl fra sidelinjen stresser holdet. Skanderborg får kun en enkelt chance, som går i kassen, men som desværre bliver annulleret af Offside. Anden kamp tæsker Vejle Skanderborg ikke kun 2-0, men hele 3-0 grundet Thomas Munks kæmpe forsvarsfejl og kolde fødder.

I tredje kamp møder Skanderborg ubesejrede Randers. Nu ville en utilfreds Skibsted med et foregående taktikmøde vende bøtten, men sådan går det slet ikke. Skanderborg lægger skidt ud, og Randers får første basse i hus. Det giver dog Yoshua Stefano blod på tanden, og han tager en ellers egoistisk tilgang til et angreb, som virker, og Randers’ målmand må bøje sig i støvet. Skanderborg udligner. Det tillader Randers ikke og sætter først nu den offensive taktik i værk. Stærkt spil fra Randers og kampende ender 2-1 til Randers. 

”KØR DEM MIDT OVER NU”
Fjerde og sidste kamp og endnu ingen sejre. Skanderborg er udkørte, og alt ser håbløst ud. Rønde står for skud, og efter bare 6 minutter og godt pres får Skanderborgs Oliver Sylvester losset måltavlen til 1-0. Det gode offensive spil fortsætter, og Frederik Bach sætter føringen til 2-0. Kampgejsten er kommet tilbage som sendt fra himlen.

Taktikmødet fra halvlegen gav altså pote, og bøtten blev vendt godt og grundigt. Kampen bliver fløjtet af, og Skanderborg vinder 3-0. 

”Vi skal ikke fra vejle uden en sejr” - Træner Skibsted. 

IKKE UDEN SKADER
Træneren er tilfreds med dagens resultat. De vise ord om godt spil og højt humør får alligevel et smil frem på læberne trods de 3 nederlag.

Kevins tur på banen blev kort, men ikke det samme var tilfældet for Kristoffer Elmvang. Efter de 3 kampe måtte højre læg bukke under med krampe, og hans spilletid var forbi.  

SAMMEN ER VI STÆRKEST
En dag med op- og ned ture, som ikke var blevet klaret uden de håbefulde og jublende tilskuere fra 3.G på sidelinjen.  

Tak til Rektor for at lade eleverne fra HH3E deltage i Handelsskole DM i fodbold. Både spillere og reportere nød det gode arrangement.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen

Læs mere om cookies