Amanda Loft, elitesportselev på SCU:

Fra Aarhus til HF og håndbold i Skanderborg

For at blive optaget på håndboldakademiet skal spillerne samtidig være i gang med at uddanne sig. Amanda Loft har valgt den 2-årige HF. Når skoledagen slutter ved 15-tiden, tager Amanda Loft typisk en smut fordi VILLA-SHEA, får en bid mad, pakker træningstasken og tager i hallen. 

VILLA-SHEA ligger på Poul la Cours Vej i Højvangen i Skanderborg, og her bor Amanda Loft sammen med andre håndboldtalenter: "Det er fedt at bo i VILLA-SHEA, og jeg har fået gode venner. Når jeg er presset, har jeg nogen at dele det med, fortæller Amanda Loft, der også får god støtte og opbakning fra sine forældre, ja selv farfar hjælper til".

Amanda Loft er flyttet væk fra familien i Århus for i stedet at spille håndbold og tage en 2-årig HF i Skanderborg. Hun er jævnligt væk fra skolen på grund af træningslejre med eksempelvis landsholdet, og derfor passer det hende perfekt, at der ikke er årskarakterer på HF.

Først håndbold, dernæst skole! Amanda Loft på 18 år har en klar prioritering.

- Håndbolden har helt klart første prioritet i mit liv. Jeg vil det 100 procent og har en drøm om at spille på topniveau. Rigtig mange af mine håndboldvenner går på SCU, og fælles for os er, at vi VIL det, siger Amanda Loft, der er stregspiller på Skanderborg U17 og optaget på Skanderborg Håndbold Elite Akademi.

- Jeg går glip af festerne på SCU, og jeg drikker ikke alkohol. Men jeg vil hellere til træning end til fest eller fødselsdag. Og jeg siger pænt nej tak til rigtig mange ting, også min mors 40-års fødselsdag, fordi jeg var på træningslejr. Men det er et vilkår, når man vil være med på topniveau.


Bor tæt på SCU

Amanda Loft kommer fra Aarhus, hvor familien stadig bor, og begyndte som 4-årig at spille håndbold i Viby IF. Da hun i 10. klasse skulle vælge ungdomsuddannelse, tog hun sammen med sine forældre til Åbent Hus på SCU, og valget faldt derefter på Skanderborg.

- Det er super dejligt, at jeg kan bo i akademiets lejligheder i VILLA-SHEA, der ligger i gåafstand til SCU på campus, og så tager det kun tre minutter at cykle i Fælledhallen. Der er vildt gode træningsfaciliteter og et godt trænerteam, fortæller Amanda Toft, der er tilbage i topform efter en længere skadespause i 2019.


Gode venner i Skanderborg

VILLA-SHEA ligger på Poul la Cours Vej i Højvangen i Skanderborg, og her bor Amanda Loft sammen med 25 andre håndboldtalenter og deler værelse med en roomie fra Færøerne. Der er fælles køkken og vaskerum, og de skiftes til at have tjansen som husvagt, der skal sørge for at rydde op, støvsuge, tømme skraldespanden og fylde opvaskemaskinen. Onsdag er der rengøringstjans for alle på værelserne.

- Det er fedt at bo i VILLA-SHEA, og jeg har fået gode venner. Når jeg er presset, har jeg nogen at dele det med, fortæller Amanda Loft, der også får god støtte og opbakning fra sine forældre, ja selv farfar hjælper til.

Som SHEA-elev er der fokus på kost og ernæring, og derfor kan Amanda Loft som en del af aftalen hver dag spise frokost i kantinen på SCU. De fleste aftensmåltider spiser hun i Fælledhallen undtagen om onsdagen, hvor VILLA-SHEAs ”madmor”, som de kalder hende, sørger for aftensmad til håndboldspillerne i fælleskøkkenet. Det er også hende, der sørger for, at der blandt andet er havregryn og mælk til morgenmad.

Glad for 2-årig HF

For at blive optaget på håndboldakademiet skal spillerne samtidig være i gang med at uddanne sig. Amanda Loft har valgt den 2-årige HF, som er en gymnasial ungdomsuddannelse, der kan bruges til at tage en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse.

- HF sagde mig bare mest, og når der ikke er årskarakterer, kan jeg tillade mig at være væk på træningslejre i løbet af skoleåret, og så læse op til eksamen. Jeg følger den samme undervisning og har samme mængde lektier som de andre i klassen, men jeg kan få en aflevering udsat, hvis jeg aftaler det med lærerne. Mine veninder i klassen er vildt søde til at tage noter til mig, når jeg er væk, og lærerne lægger meget materiale ud på nettet, forklarer Amanda Loft.


Træningsskema på mobilen

Når skoledagen på HF slutter ved 15-tiden, tager Amanda Loft typisk en smut fordi VILLA-SHEA, får en bid mad, pakker træningstasken og tager i hallen. Hun har et nøje tilrettelagt træningsskema på sin mobil, og det kræver planlægning og selvdisciplin at nå lektierne indimellem løb, styrketræning, kampe, taktikmøder og holdtræning. Men anstrengelserne giver resultater.

- Jeg har allerede været på træningslejr med Skanderborgs ligadamer og med landsholdet, og når jeg er færdig med HF i 2021, satser jeg helt sikkert på håndbolden for at se, hvor langt talentet rækker, understreger Amanda Loft.

Elitesportselever på SCU:

  • SCU kan skræddersy uddannelsesforløb til elitesportsudøvere
  • Elitesportselever kan vælge enten HHX, HF eller EUX Business
  • Bliver en del af klassen på lige fod med de øvrige elever
  • Specialaftaler om ex. fravær og afleveringer.
  • SHEA-elever spiser hver dag frokost i kantinen på SCU
  • Kontakt SCU på 8793 3020 og aftal tid med en studievejleder


Kort om Skanderborg Håndbold Elite akademi:

  • Akademiet er et non-profit selskab, der tilstræber at tilbyde Danmarks bedste udviklingstilbud indenfor dansk ungdomshåndbold
  • Det koster 4.900 kr. pr måned at bo i VILLA-SHEA
  • Hjemmeboende SHEA-elever betaler 1.225 kr. pr måned
  • En træningsuge består af: 4x Træning, 2-3 x Styrketræning, 1 x Løbetræning
  • Krav om sideløbende at uddanne sig ex. på SCU
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.