Første spadestik til millionbyggeri på SCU

Tirsdag den 23. november kl. 10.00 tages første spadestik til et nyt byggeri, der skal styrke studiemiljøet på SCU.

Det bliver Skanderborgs borgmester, Frands Fischer, og Odders borgmester, Uffe Jensen, der sammen med SCUs elevrådsformand, Gustav Flycht, tager første spadestik. Til stede er også SCUs direktør Pia Marlo og skolens bestyrelsesformand Sonja Mikkelsen.

- Tilbygningen har været i støbeskeen i halvandet år, og det har været en kreativ proces med fokus på at skabe et godt undervisnings- og studiemiljø. Nu glæder vi os til endelig at få spaden i jorden og komme i gang med byggeriet, fastslår SCUs direktør Pia Marlo.

SCU har både VUC og flere ungdomsuddannelser under samme tag – HHX, HTX, HF og EUX/EUD Business – og råder i dag over knap 12.000 kvm. Med den nye tilbygning kommer der 2.000 ekstra kvm oveni.

For at fejre det første spadestik inviterer SCU samtlige elever, kursister, ansatte og gæster fra lokalområdet på hotdogs og Cocio. I alt omkring 1.200 personer.

Derfor forvandler SCU hele udendørsområdet mellem den byggemodne jord og skolens kantine til en stor pølsebod.

- Vores elever og kursister skal selvfølgelig være med til at fejre dagen, og derfor vil vi forkæle dem med hotdogs og Cocio. En fælles oplevelse for hele SCU og samtidig et sjovt og festligt afbræk fra skoledagen, siger Pia Marlo.


FAKTA OM SCU-BYGGERI:

  • Bygger cirka 2.000 kvm i 2 plan
  • Rummer 14 nye klasseværelser og 1 åbent trapperum til fællessamlinger
  • Koster omkring 40 mio. kr.
  • Forventes at stå klar skolestart 2023
  • Erik Arkitekter er bygherrerådgiver, PN Tømrer & Byggefirma er totalentreprenør. Arkitekter er Rubow Arkitekter, ingeniører er Etos Ingeniører

Læs pressemeddelelse

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.