Corona-situationen på SCU

Kære afgangselever

Håber I alle har haft en god påske trods alt. Vi glæder os til at se jer igen på skolen til en lidt mere ”normal” hverdag.

Vi beder om jeres forståelse for, at det bliver en anderledes hverdag pga. de retningslinjer, vi skal følge på skolen.

Kantinen vil ikke se ud som normalt – der vil være opsat afskærmning til en evt. kø og afstandsmærker på gulvet som i et supermarked.

Hver klasse er fordelt på 2-3 lokaler, som man er i i hele perioden. Der vil være håndsprit i hvert undervisningslokale.

I vil opleve, at der kommer rengøring midt i undervisningen. Det er vigtigt, at I selv løfter jeres ting fra bordene, som skal tørres af. Vis hensyn og respekt overfor rengøringspersonalet, som også er i en uvant situation.

Vi glæder os til at se jer!

8. april 2020 - Efter påske på SCU

På Statsministerens pressemøde den 6. april blev den fysiske lukning af vores skole og samfundet i det hele taget forlænget. Men der blev samtidig igangsat en gradvis åbning af landet og dermed også SCU.

Det betyder for dig og os følgende:

Først og fremmest fortsætter nødundervisningen i form af fjernundervisning og virtuel undervisning for alle skolens elever til og med fredag den 17. april.

Fra den 20. april møder følgende frem på skolen til nødundervisning:

  • HF2 2. års eleverne
  • EUX 2. års eleverne

Fra den 21. april møder følgende frem på skolen til nødundervisning:

  • HHX 3. års eleverne

Alle andre elever end ovennævnte fortsætter som hidtil med fjernundervisning/virtuel nødundervisning hjemmefra.

Den fysiske nødundervisning bliver gennemført med udgangspunkt i retningslinjerne, som sundhedsmyndighederne har meldt ud. For os, der kommer på skolen, vil det derfor blive en anderledes hverdag og skolegang. Ifølge vejledningen fra Sundhedsstyrelsen skal man ikke komme på skolen, hvis man har symptomer på sygdommen eller selv tilhører en risikogruppe.

I vil få mere detaljerede oplysninger fra jeres egen rektor/uddannelsesleder om præcis jeres uddannelse, eventuelle eksamener mv.

En ting kan jeg love jer. Vi gør, hvad vi kan, for at give jer en god afslutning på skoleåret under de helt ekstraordinære omstændigheder.

Rigtig god påske med jeres nærmeste.

Pia A. Marlo
Direktør

 

Kære elever på SCU

Vi er i en meget speciel situation.

I skal holde jer opdateret på Lectio. Undervisningen bliver gennemført som fjernundervisning og virtuel undervisning. På hvilken måde bestemmes af jeres undervisere, og de vil hver især orientere jer om de enkelte lektioner.

I skal følge skemaet i Lectio, selvom I arbejder hjemme. Der føres fravær for lektionerne.

I skal være studieaktive og ”til stede” i hele perioden. Det viser I ved at besvare henvendelser, dels som information på den enkelte lektion, dels som beskeder på forsiden af Lectio.

Vi ser frem til, at vi igen kan åbne døren for jer her på skolen.

Pas på jer selv og jeres kære.

Pia A. Marlo

LFKwuhKWYJY

VIDEO-HILSEN:  
Til alle elever fra SCUs direktør Pia Marlo
24. marts 2020

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.