Anne Skaarup er talent-koordinator:

Talent handler om viljen til at knokle

 

Anne Skaarup er talent-koordinator på SCU. Her brænder hun for at give unge en ekstra udfordring. ”Talent handler om at have det der ekstra gear, som gør, at man har viljen til at knokle for at blive klogere og udvikle sig. Og netop dét drive, motiverer også mig”, forklarer talent-koordinatoren.


I 2019 lykkes det HHX i Skanderborg som det eneste handelsgymnasium i landet at have elever med i den prestigefyldte konkurrence, Projekt Forskerspire 2019.

HHX er en del af SCU, Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, hvor Anne Skaarup er ansat som talent-koordinator. I alt deltog otte elever fra SCU i projektet, og Asger Mikkelsen, også fra Odder, blev endda nomineret til vinderprisen.

- Det er helt utroligt. På landsplan er vores elever de eneste fra HHX, og samtidig er vi blandt de gymnasier, der samlet set har flest elever med i konkurrencen. Jeg er bare så stolt, understreger Anne Skaarup, talentkoordinator på SCU.

Anne Skaarup er uddannet fra både Handelshøjskolen og Aalborg Universitet, hvorfra hun har en kandidatgrad i sprog og internationale studier, og har arbejdet på SCU i 39 år.

- Jeg har altid været meget begejstret for mit arbejde og er det stadig efter så mange år. Jeg har selv et stort drive og får så meget igen fra de unge mennesker. Jeg siger til dem, at de skal gribe dagen og få noget ud af den, og når de så gør det og hopper med, så er det bare den fedeste oplevelse og en kæmpe tilfredsstillelse for mig, siger hun.


Bakker alle talenter op

Talent-aktiviteterne på SCU begyndte for alvor at tage fat for seks år siden, da Anne Skaarup fik en lys idé.

Anne Skaarup har arbejdet på SCU i 39 år: "Talent er mange ting. Fællesnævneren er, at man gør et stort stykke arbejde og engagerer sig," siger hun.

 - Jeg var nysgerrig på, hvad der fandtes af talenttilbud rundt omkring i Danmark og begyndte at opsnuse, hvad der kunne være relevant for vores elever at deltage i. Langsomt begyndte det at vokse, forklarer talent-koordinatoren.

I dag har SCU en lang række talent-aktiviteter. Ud over Projekt Forskerspirer er der blandt andet Master Class, Akademiet for Talentfulde Unge, Praktik i Udlandet, Nordic Sac Conference og forskellige talent-konkurrencer som eksempelvis Ernst & Young.

- Jeg plejer at sige, at dem, der har evnen, har pligten. På SCU er der den her ånd, at vi bakker ethvert talent op. Det kan være et sprogligt, økonomisk eller eksempelvis et musisk talent. Måske har man talent for at spille sækkepibe, og så bakker vi op om det. Man kan også have talent for at bidrage til fællesskabet ved at lave arrangementer på skolen eller sidde i Elevrådet. Talent er mange ting. Fællesnævneren er, at man gør et stort stykke arbejde og engagerer sig, siger Anne Skaarup og fortsætter:

- Talent handler ikke om 12-taller. Men om et fagligt drive. Det der ekstra gear, som gør, at man har viljen til at knokle for at blive klogere og udvikle sig. Og netop dét drive, motiverer også mig, og gør mig glad, siger Anne Skaarup.

Elever: Fedt med engagement

Der er ingen tvivl om, at hun brænder for sit arbejde, og der er heller ingen tvivl om, at eleverne er begejstrede for talent-koordinatoren. Victor Byskov fra 3.g, som blandt andet har deltaget i Projekt Forskerspirer, fremhæver, at engagementet smitter.

- En gang ringede hun til mig i sin fritid for at følge op på min ansøgning til PIU, og det viser bare, at hun VIL os. Det er mega støttende og motiverende. Vi kan altid komme til hende. Hun tager tingene seriøst og taler positivt om de tilbud, der er, og viser os med sit engagement, hvor meget det betyder. Det er vildt dejligt. Så får vi også lyst til at gøre noget ekstra og lægge mere arbejde i det, siger Victor Byskou fra 3.g, der bakkes op af de andre forskerspirer rundt om bordet på SCU.

 

Talent-aktiviteterne på SCU begyndte for alvor at tage fat for seks år siden, da Anne Skaarup fik en lys idé.


- Skolen har virkelig mange tilbud, og det er vildt fedt. Vi får så mange oplevelser fagligt og socialt, og der er meget af det, som vi også kan bruge på skolen for eksempel i de store opgaver. Anne Skaarup sætter pris på, at man deltager, og der er ros og anerkendelse. Hun skal altså have tak, stor tak, understreger Alberte Abildgaard fra 3.g.

 

Positiv snebold-effekt

For talent-koordinatoren er det en hjertesag og en stor, personlig tilfredsstillelse at se elever præstere ud over, hvad, de selv troede, var muligt. Hun oplever, hvordan det giver eleverne større selvtillid, større netværk, mere sammenhold, mere mod på tilværelsen og viden ud over det sædvanlige.

- Det virker som en positiv sneboldeffekt på dem. Det er startskuddet til en personlig udvikling, som gør dem godt. Man kan se, at de trives og vokser. Det gør mig umådelig stolt og glad, og jeg tror også, at de godt kan se lyset i mine øjne, siger Anne Skaarup.

Hun sætter stor pris på, at der i dag er en anerkendende kultur på SCU, hvor det er helt okay at have et fagligt drive og et højt ambitionsniveau.

- Vi klapper i klasserne, når noget går godt, og nogen gør det godt. Vi fortæller højlydt om vores succeser, eksempel på vores store morgensamlinger. Vi fortæller også om det ude i den store verden på de sociale medier, i aviser og på hjemmesider. På den måde løfter vi hinanden i flok, siger Anne Skaarup.

Ifølge Dansk Erhverv er HHX på SCU et af landets bedste handelsgymnasier til at løfte sine elever. Den seneste undersøgelse fra Dansk Erhverv viser således, at HHX i Skanderborg på landsplan ligger med helt i toppen på en 3.plads i løfteevne.

 

Læs mere om SCUs talenttilbud

Asger nomineret til Årets Forskerspire - læs hans historie

 

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen

Læs mere om cookies