Marianne Dige studerer HA, Erhvervsøkonomi, på Aarhus Universitet:

Stor fordel for mig med HHX
- jeg er et trin foran

 

n0HtHYzCgPs
41Y_bXd07uI

Kort om Marianne Dige

HHX på SCU
– afsætning og innovation 2013-2016

Sabbatår
– USA, højskole, Asien, Afrika 2016-2018

Almen HA,
- Erhvervsøkonomi, Aarhus Universitet 2018-


Hvad fik dig til at søge ind på SCU?

Tal har altid interesseret mig og gør det stadig. Jeg kan godt lide, at tal er logiske, og at man kan sætte to streger under facit. Da jeg gik i 9. klasse, valgte jeg at være brobygningselev på HHX Handelsgymnasiet på SCU.

Her kunne jeg se, at alt det med tal ikke kun blev brugt i matematik, men blev integreret i tysk, engelsk, virksomhedsøkonomi og mange andre fag.

For et talmenneske som mig virkede det meget motiverende, og derfor var det naturligt for mig at vælge HHX med fokus på afsætning og innovation.

 

Hvilke råd har du til unge, der er i tvivl om, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge?

Jeg synes helt klart, at man skal vælge ud fra det, som oprigtigt interesserer en. Man skal ikke tænke på, hvad ens venner vælger. Man skal vælge efter, hvad man selv synes er spændende, og så skal man nok få en masser nye venner.

Det er alligevel 3 år man skal bruge på det, og det er helt sikkert fedest, hvis det interesserer en. Jeg fik rigtig meget ud af at være brobygningselev på SCU.

Det var jo mega fedt at finde ud af, at størstedelen af det, de laver på HHX interesserer mig, og derfor vil jeg klart anbefale folkeskoleelever at prøve brobygning.

 

Hvilke interesser, synes du, passer med en HHX-uddannelse?

Det kan godt være, at man som folkeskoleelev ikke ved, hvad afsætning og virksomhedsøkonomi er, og det gør ikke noget. Det gjorde jeg heller ikke.

Men hvis du synes, at tal og økonomi er spændende, og du godt kunne tænke dig at finde ud af, hvordan samfundet hænger sammen, og lære at lægge budget og styre en økonomi, så er HHX helt klart noget for dig.

Hvis man er interesseret i verden omkring os, og hvis man synes, at internationale økonomier og kulturer er spændende, ville HHX også være et godt valg.

Marianne Dige har taget en HHX på SCU i Skanderborg og ser det som en stor fordel på HA-studiet på Aarhus Universitet. "Jeg er et trin foran, og det er fedt", siger hun.

"Når jeg har erhvervsøkonomi på HA, så kender jeg allerede udbuds- og efterspørgselkurverne fra international økonomi eller afsætning på HHX", forklarer Marianne Dige.

 

Er alting seriøst hele tiden på SCU, eller er der også plads til at have det sjovt?

Der er masser af sociale aktiviteter og i høj grad plads til også at have det sjovt. Der er fester, fredagsbare, fodboldkampe og en masse andre ting.

Der er også den kæmpestore gallafest i maj for elever og forældre, hvor eleverne ankommer i alt fra limousiner til trillebøre.

Jeg var med i Elevrådet og var med til at sætte en masse events i gang, som stadig kører. For eksempel kærlighed & kager på Valentins Dag, hvor et par elever klæder sig ud som Amors budbringere og deler kager rundt i klasseværelserne.

På den måde er SCU et fedt sted at gå i skole, der sker en masse, som samler elever fra alle uddannelser.

Hvad synes du om de faglige tilbud på HHX?

Jeg oplevede, at der var plads til både at være ambitiøs med det faglige og til at have det sjovt med hinanden, hvilket var super rart. Vi havde en god klasse, og jeg ser stadig mange af kammeraterne derfra.

Jeg kan rigtig godt lide, at SCU har faglige tilbud på flere niveauer. Der er Studiecamp med lektiehjælp til de elever, som har brug det. Jeg var selv instructor i Studiecampen, og mega glad for at være en del af det.

Samtidig har SCU forskellige tilbud til de elever, som gerne vil noget ekstra fagligt, og det er befriende at opleve, at det er okay at kunne lide at gå i skole og lave lektier. Jeg var selv en del af ATU, Akademiet for Talentfulde Unge, som jeg kom med i via SCU, og her blev jeg ekstra fagligt udfordret, samtidig med at jeg fik nye venner.

 

Hvad har du lavet efter, at du blev færdig med HHX?

Jeg kunne mærke, at jeg i hvert fald havde brug for ét sabbatår, men det blev faktisk til to, hvilket jeg absolut ikke har fortrudt. Jeg arbejdede i Los Angeles i et år, tog et halvt år på idrætshøjskole i Sønderborg, og da jeg havde skrabet penge nok sammen, rejste jeg til Afrika og Asien for at se så meget af verden som muligt, inden jeg skulle studere.

I løbet af mine sabbatår fandt jeg på en eller anden måde mig selv. Det lyder nok underligt, men det har man jo ellers ikke tid til i uddannelsessystemet. Jeg kan kun sige: GØR DET, tag et sabbatår eller to! Tag så mange du har lyst til! Det modner helt vildt. Og jeg kan mærke en tydelig forskel i forhold til nogle af mine nuværende HA-studiekammerater, som ikke har haft sabbatår. De virker lidt mere uerfarne.

 

Hvordan har HHX hjulpet dig på vej i dine videre studier?

Det er en stor fordel for mig i mit HA-studie, at jeg har taget en HHX frem for eksempelvis en STX fra det almene gymnasium. Jeg har en solid baggrundsviden, som gør, at jeg er et trin foran, og det er fedt.

Jeg kan mærke, at de studerende med en STX for eksempel ikke kender til eksterne årsregnskaber og balancer. Men det gør jeg. Og når jeg har erhvervsøkonomi, så kender jeg allerede udbuds- og efterspørgselskurverne fra international økonomi eller afsætning på HHX. Bare generel økonomisk teori og ordforråd.

Mange af de ting vi lærer, har jeg hørt før – selvfølgelig på et mere overfladisk niveau. Men det med at skulle lære noget, hvor man har lidt forhåndsviden, i stedet for, at det hele er helt nyt, det er en stor fordel.

 

Hvad er dit drømmejob, når du er færdig med HA?

Jeg ved ikke præcist, hvad jeg vil bruge uddannelsen til. Heldigvis er den meget bred med mange forskellige fag, så jeg håber at finde frem til netop dét, som interesserer mig.

Efter planen bliver jeg færdig med min bachelor i 2021, og så hopper jeg nok direkte over og tager kandidaten frem til 2023. Og så får vi se. Jeg er åben for, hvad der sker.

 

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen

Læs mere om cookies